torsdag den 3. februar 2011

Tunmousse

Da vi havde gæster i weekenden stod menuen bl.a. på Tunmousse. Det var første forsøg på at lave det, da jeg aldrig rigtig har kunne lide det, da der plejer at være rå løg i. Men heldigvis var det jo mig selv som skulle lave det, så løggene blev i krukken! Jeg synes det ser klamt ud når det bare er i en skål, så jeg lavede det i silikone-muffinsforme og de blev portionsanrettet.

Opskriften er fra et af Karoline-hæfterne og opskriften lyder således (mine ændringer er med rødt)

12 tunmousse-muffins

4 dåser tun i olie (ca. 550 g. ialt i drænet vægt)
400 g blødt smør (man kan roligt nøjes med 300 g.)
2 dl Creme Fraise 18%
2 tsk friskpresset citronsaft
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Tunen kommes i en sigte, så vand/olie kan rende fra. Resten af ingredienserne kommes i en skål sammen med tunen og det blandes med el-pisker til massen er glat og uden smørklumper!


Jeg fordelte massen i 2 silikone-muffinsforme med plads til 6 i hver - husk at skylle formene i vand inden brug - så slipper tunen bedre når den er klar. Stilles på køl i ca. 10 timer til moussen er fast.

Server med dressing, brød og lidt grønt (karse)


Dressingen dertil var ganske simpel og super lækker

3 dl. Creme Fraise 18%
1 dl. Piskefløde
Salt
Peber
2 tsk. Sukker
2 spsk. Ketchup
Citronsaft
Frisk dild

Det hele blandes og smages til


Brødene dertil gik lidt hurtigt - toastbrød stukket ud med en småkageform. Jeg ville have lavet hjerter, men formen gemte sig, så det blev pakker istedet (Hurra for IKEA for at have sjove forme til nærmest ingen penge)

De blev ristet lidt på panden i smør (IKKE margarine!), så de blev lidt sprøde og det smagte super til tunmoussen!

2 kommentarer:

  1. Ih, hvor ser det godt ud! Jeg har en svaghed for tunmousse :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Jeg er også blevet ret vild med det nu når det er uden løg ;) Og dressingen er suveræn! Mums!

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget